Af Daniel Baun

Du kender sikkert de der morgener, der bringer dig til fuldstændig forståelse af omfanget af Murphys lov: ”alt der kan gå galt, går galt”.

En Murphy-morgen

Sådan en morgen havde jeg for nylig. Vi har tre drenge på 3, 5 og 8 og den gik ret præcist sådan her:

  • Børnene ville ikke op.
  • Da de var kommet op, ville de det modsatte af mig.
  • De kunne ikke lide morgenmaden (det er det samme som i dagen før).
  • Der var for lidt sukker på, ligegyldigt hvor meget jeg puttede på… Mens jeg kompenserede for sukkermanglen, mindede min samvittighed mig venligt om sukkers negative indvirkning på børns indlæring og trivsel.
  • Efter morgenmaden ville Gotfred på 3 år have shorts på, selvom det var regnvejr. Den kamp tog jeg samtidig med at jeg forsøgte at få de andre to i tøjet.

Endelig ude af døren! Dvs. tredje gang døren blev låst havde jeg husket alt (yeah right!!) og alle børnene skulle køres pga. regnvejret (og fordi mine evne til at gennemføre et overbevisende ’nej’, ikke var til stede). Vi var nu megaforsinkede, og endte med at komme samtidig som alle de andre forældre. Da ungerne var afleveret startede køen. Den der immobile masse af forældre, der alle skal aflevere børn pga. regnvejr og et til lejligheden ualmindeligt stort antal busser (hvor i alverden kom de fra!!!) der holder og venter og spærrer (helt ærligt hvorfor nu det!!). Langt om længe opløstes køen og jeg kunne vriste mig fri. Og så slår det mig: GUMMISTØVLER, argh… nej, sølle menneske, du har bare ikke glemt gummistøvler til Gotfred på 3! Men jo, og det regner, og der er ikke andet at gøre end at køre hjem, hente gummistøvlerne, komme tilbage i rækken af biler og parkerede busser og aflevere røjserne, og så tilbage i køen.

Jeps, så er der kun en ting at gøre: Ånd ind, ånd ud, acceptére at jeg er alt alt for sent på den. Sige til mig selv, at det er ok jeg kommer for sent til et møde, for sent til at være tjekket og i hvert fald for sent til at kunne komme tidligt hjem. Allerede ved dagens start har jeg mistet den time, jeg kommer til at jage resten af dagen. Den time der kommer til at gøre at mad, lektielæsning, fritidsaktiviteter osv. bliver jagten på at nå det, der ikke kan nås.

Jeg ved ikke om du har prøvet sådan en morgen?  Denne her var heldigvis lidt enestående, altså den har ikke ret mange fætre og kusiner, der ligner den. Men hjemme hos os har jeg ganske ofte morgenvagten og må indrømme, at det ikke er nemt at vinde med tre drenge på 3, 5 og 8 år.

Jagten på NPS morgener (den slags morgner jeg vil anbefale til venner og bekendte)

Min hitrate på NPS morgener er vel ca. en eller to morgner ud af ti. Jeg øver, prøver og forsøger at gøre det bedre.

Da jeg holdt på børnehavens p-plads og havde afleveret gummistøvlerne, smed jeg et billede af mig selv på facebook med hovedet mod rettet og skrev, at jeg ikke var fan af morgener og, at det ikke er særlig nemt at få 3 unger ud af døren med succes. Og at jeg godt lige ville have 5 trin til en bedre morgen. Jeg fik masser af topfede kommentarer der i hvert fald fik mig til at føle mig normal. Der er jo vildt mange der kæmper med lortemorgener! En skrev endda at hans livskvalitet svinger med om, hvorvidt han afleverer børn eller ej.

5 trin til en bedre morgen

Heldigvis fik jeg faktisk mange gode råd. Dem har jeg samlet her til ”5 trin til en bedre morgen”. Jeg har prøvet dem af, og i det mindste har vi haft bedre morgener siden:

  1. Design morgenen: Sørg for klar struktur og repetition af samme flow hver morgen. Print fx et program, som de skal følge hver dag. Eller klip og klistr morgenens elementer på legoklodser og lad børnene ”bygge” morgenen efterhånden som de har udført opgaven (anbefalet af en psykolog og en læge).
  2. Forbered: Gør så meget som muligt klar aftenen før. Læg tøj frem, stil morgenmaden frem (ikke mælken!!! Du bliver så ked af det!), pak taskerne, tjek med skoleskemaet om der skal biblo-bøger med osv. (Husk biblioteksbøger vil ikke findes om morgenen, og gemmer sig hvis du bliver stresset).
  3. Bed først – faktisk synes jeg, at de morgener hvor jeg lige får taget 10 minutter alene i bøn og refleksion, før børnene vågner, er de bedste.
  4. Tving smilet frem – hør lallet musik, vær taknemlig, og gør alt muligt for at tvinge smilet frem hos dig selv og ungerne.
  5. Husk øl og vin – selvfølgelig ikke om morgenen! Men pointen er at sørge for at få gjort noget der er rart. Så husk at tage et glas vin med fruen eller en kammerat, så vi også får mærket os selv, slappet af og nydt nuet. Så er der mere gas til at være på når det virkelig gælder.

Næste gang Stine og jeg skændes, tager jeg lige et billede og spørger om gode råd igen. Så skal i nok få dem også 😉