Refleksioner om livets kolbøtter og hverdagens værdier og prioriteringer

Af Merete

For få måneder siden blev min yngste på 8 år indlagt med en alvorlig hjernerystelse. Han faldt ned fra en skaterrampe og mistede bevidstheden. Jeg var helt tom for tanker, mens jeg sad der ved siden af hans båre i ambulancen. Tør næsten ikke tænke på, hvad der ville være sket hvis han ikke havde haft hjelm på! Fra det ene minut til det andet flyttede fokus sig fra hverdagens travlhed med koordinering af legeaftaler og vrissen over sure strømper i krogene til, om vores søn ville komme tilbage til os i samme udgave som før?

Min lille hjernerystede søn

Oplevelsen mindede mig om livets skrøbelighed og forgængelighed. Det fik mig – ligesom tidligere, når livet har slået kolbøtter – til at standse op og tænke over, om vores hverdagsliv egentlig afspejler vores vigtigste værdi om at have tid til hinanden?

Jeg tror ikke på mottoet om ’at leve hver dag, som var det den sidste’. Det ville formentlig blive umådeligt anstrengende og stressende, fordi tiden på ingen måde så må spildes. Jeg tror også, vi har brug for hverdagen med sine velkendte rytmer og jævne væsen. Og personligt har jeg brug for at lære at spilde lidt mere af min tid – i den forstand, at jeg lidt oftere giver slip på de mange ting, jeg skal gøre, tænke på, planlægge, de mange mennesker, jeg skal huske at besøge eller snakke med, de mange sager, jeg skal forholde mig til, forsvare eller angribe. Ting som trækker mig væk fra mit indre fokus, mine vigtigste værdier og evnen til at prioritere tiden i hverdagen derefter. Min mand driller mig indimellem med, at der på min gravsten skal stå ”spildte aldrig tiden”.

Flyt tyngdepunktet

Når jeg oplever mindre eller større kolbøtter i livet, så får jeg ofte trang til at ændre drastisk på hverdagen, så vi kan få mere tid sammen og mere overskud til at bruge denne tid godt. Skal vi flytte på landet? Flytte i noget mindre? Rejse væk? Finde et mindre krævende job? Droppe alt der hedder hobby og fritid? Trække mig ud af frivilligt arbejde? Tidligt i vores familieliv lavede vi en prioritering om, at jeg skulle arbejde deltid. Det har jeg derfor gjort hele mit arbejdsliv og det er en af de bedste beslutninger vi har truffet for vores familie, selvom det har haft økonomiske konsekvenser. Men med alderen er jeg også blevet bevidst om, at løsningen på at mindske travlhed og bekymring i hverdagen mindre skal findes i at forlade den hverdag og det tempo jeg kender, og mere om at flytte fokus i livet og hverdagen. Flytte tyngdepunktet. For mig betyder det konkret at begynde med hvilen. Dér, hvor mine tanker kan få plads og finde ro. Min kristne tro hjælper mig til at finde et holdepunkt og et hvilepunkt for mine tanker. Guds tale om, at jeg er elsket ubetinget, flytter mit fokus fra rastløse tanker og udadrettede længsler til en indre søgen og hvile i, at der findes noget der er større end mig selv. Den giver mig et indre kompas, så jeg ikke behøver at være styret af og spejle mig i min omverden.

Jeg har et yndlingscitat fra Bibelen: ”Søg først Guds Rige, så skal alt andet gives jer i tilgift”. For mig handler det ikke om en pligt til at læse i Bibelen og bede til Gud og heller ikke om, at det skulle være det eneste rigtige at bruge sin tid på. Men om muligheden for at finde et ståsted at hvile ud fra – hvis jeg vil. En mulighed for at fokusere på dette éne i stedet for de ”mange ting”.

Selvom jeg har en stærk erfaring af, at hverdagshvilen ikke bare er god for mig, men afgørende for at kunne leve det hverdagsliv jeg ønsker for mig selv og min familie, så er det altså langt fra hver dag det lykkes. Men det er, hvad jeg pejler efter.  

Afsæt tid til det vigtige

Jeg er håbløs tidsoptimist og har læst et sted, at der generelt findes flere tidsoptimister end tidspessimister. Så jeg er heldigvis ikke alene! Derfor kan andre måske også have gavn af det redskab, som jeg nu vil præsentere: Kalenderen!

Min tidsoptimisme og samtidig trang til ikke at spilde tiden gør, at jeg altid liiige synes, at jeg kan nå lidt mere. Er der et hul i kalenderen, så får jeg mindst ti idéer til, hvad jeg skal bruge tiden på. Derfor har det været en stor hjælp for mig at indsætte hvile- og nærværs -tid i kalenderen. Ellers kommer jeg sjældent til den. Denne hvile har tre aspekter:

  1. Tid med Gud
  2. Tid med familien
  3. Tid til relationer

For eksempel har vi en familieugeplan, hvor vi har afsat mandag aften til ”familieaften” og tirsdag aften til ”paraften”. Det har medført, at vi til familieaften fx spiller brætspil, leger gemme, laver krea, spiller fodbold sammen alle 6. Det ville meget sjældent lykkes for os, hvis ikke det var i kalenderen. Jeg har tidligere skrevet om vores familieaften her.

På samme måde, så oplever vi også, at vores “paraften” er vigtig for, at min mand og jeg kan få talt om de ting, der ligger ud over hverdagens praktiske gøremål og om, hvor den næste ferie skal gå hen. Her taler vi med hinanden om de glæder og skuffelser, vi har givet til hinanden i ugens løb, hvad vi hver især er fyldt af og længes efter.

Vores familieugeplan

Lige nu glæder jeg mig til vores skiferie i den kommende uge. Når mit tyngdepunkt ligger det forkerte sted i vores travle familiehverdag, så kan ferierne blive de eneste tidspunkter, hvor vi oplever at have tid til hvile og familienærvær. Men jeg ønsker også, at hverdagen skal indeholde hvile og nærvær – så det bliver en værdifuld hverdag!

P.S: Vores søn blev rask og uden mén☺️

Hvilke værdier er vigtigst i jeres familieliv og hvordan fastholder I dem i en travl familiehverdag?